Tofaktor-validering er en let og enkel løsning, der øger IT-sikkerheden i din virksomhed. Du kan også med fordel bruge metoden som privatperson.

Med tofaktor-validering opnår du effektiv brugervalidering, og herigennem bedre beskyttelse af både dig og din virksomhed. Metoden kræver nemlig to faktorer til at identificere din bruger-identitet ved et login eller en transaktion.

Tofaktor-validering er derfor et enkelt, og meget effektivt sikkerhedstiltag, som vi opfordrer dig til at bruge hver gang du tilgår en konto eller service, fordi du, herigennem, opnår to lag af sikkerhed.

Hvis du bruger tofaktor-validering, er du stadigvæk beskyttet, hvis dit password gættes, phishes, deles eller købes, af de IT-kriminelle – og stjålne brugeroplysninger er det foretrukne våben blandt hackere.

To enkle steps i en tofaktor-validering

  • Log ind med dine login-oplysninger (brugernavn og password)
  • Indtast koden fra din sms eller en app på din mobil

Du skal selv aktivere/slå funktionen til
Husk, tofaktor-validering er en funktion, som du altid selv skal slå til – det er dog enkelt, for metoden bag er ofte den samme.

Sms eller app
Du kan som nævnt, enten bruge tofaktor-validering via sms eller som app. Begge løsninger er effektive og øger sikkerheden.

Hvis du vælger at bruge en app-løsning, skal du selvfølgelig have en smartphone. Appen fungerer sådan, at du indtaster dit brugernavn og password. Herefter sendes der en validering til dig via appen på din mobiltelefon. Det ekstra lag af beskyttelse øger sikkerheden, både privat, og i din virksomhed.

Hvis du, og dine medarbejdere, bruger en sms-løsning, fungerer det på sammen måde. Dog bliver den ekstra kode sendt til din telefon per sms.

Ved app-løsningen bliver koden ikke sendt til dig, så det er en mere sikker løsning end sms-løsningen. Vi anbefaler derfor, at du vælger app-løsningen, hvis det er muligt.

NemID er også en tofaktor-validering
Du ved det måske ikke, men, når du bruger NemID bruger du faktisk tofaktor-validering. Her skal du nemlig først oplyse dit brugernavn og password. Efterfølgende bliver du bedt om at indtaste en talrække fra dit NemID-nøglekort, hvis du bruger nøglekort-metoden til at logge ind med.

Før en IT-kriminel kan udgive sig for at være dig, så skal han/hun have dit brugernavn og password, men også dit NemID-nøglekort. Der er altså to lag af sikkerhed, derfor er tofaktor-validering meget sikker.

Sådan gør du på fx Google
Tag fx tofaktor-løsningen på Google. Måden man aktiverer tofaktor-løsningen på her, ligner løsningerne på de fleste andre konti.

Når du går ind på Google, så finder du din konto-side. Herefter går du ind under fanen ”Sikkerhed”, og slår tofaktor-validering til. Du kan enten vælge en sms- eller en app-løsning.

Googles løsning virker sådan, at du indtaster dit brugernavn og password, som du plejer. Herefter modtager du en sms på din mobiltelefon med en ny kode, som du så skal indtaste på Google.

Opfordring
Vi vil gerne opfordre dig til at gøre tofaktor-validering til en del af din dagligdag. Hvis du synes, at tofaktor-validering lyder besværligt, så bare rolig. Du vender dig hurtigt til det, og det er den bedste beskyttelse imod IT-kriminelle.

Vidste du, at du kan læse mere om Password Managers her og om Passwords her.

Share This

Ved at bruge hjemmesiden, accepterer du brugen af cookies. Læs mere her

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk